Vandring langs Mølleåen


Morgensolen rød og rund
over Furesø og -lund,
giver folk fra Farum a’
liv og glæde til hver da’,
for den vækker søens liv
mellem buske, træ’r og siv.

Fiskebæk og Farum sø
giver mad til fugl og frø,
ænderne de snadre løs
mens at ræven ta’r en døs.
Eg’rnet gå og finder nød
rundt på jord og mossen blød.

Sortemose, Mølleå
spejler i sig himlen blå,
gedder, ørred’r, karper er
ved at gyde hist og her.
Duggen den er liggende
myggene bli’r stikkende.

Ganløs’ Eged - Bastrup sø
ligger side pø om pø,
herfra starter Mølleå
for med Øresund at nå.
Himlen bliver mørkerød,
dagen mister nu sin glød.


Opdateret d. 2.9.2005